Vil du energioptimere dine bygninger?
Som bygningsejer eller boligadministrator er det vigtigt at sikre, at dine ejendomme er energieffektive – uanset, om du varetager en enkelt bygning eller administrerer en større ejendomsportefølje.
Energioptimering af dine bygninger er ikke kun godt for miljøet, men kan også reducere driftsomkostningerne betydeligt og potentielt øge ejendommens værdi.
Men hvordan kommer man bedst i gang med energioptimeringen?
Det får du svar på i denne artikel, hvor vi guider dig gennem de første skridt i processen med at energioptimere dine bygninger.
Er alle dine bygninger energimærket?
1. Få overblik
Skab overblik over de relevante bygninger og opgavens omfang.
2. Kontakt en energikonsulent
Få en ekspert med på holdet, der kan opdatere eller udføre manglende energimærkninger.
3. Udarbejdelse af energimærkning
Energikonsulenten gennemgår jeres bygninger og udarbejder eller opdaterer jeres energimærker med allerede udførte forbedringer.
4. Prioritering af projekter
Lav en realistisk handleplan over de energiprojekter, I gerne vil realisere og afstem med drift og vedligehold.
5. Hold energimærkerne opdateret
Hold styr på jeres energiprojekter og husk at ajourføre jeres energimærker undervejs.
1. Skab dig et overblik
Før du går i gang med at energioptimere dine bygninger er det nødvendigt at få overblik over, hvad behovet er, og hvor det giver bedst mening af sætte ind.
At skabe overblik indebærer blandt andet at forstå den nuværende energistatus for dine bygninger og sammentænke dette med konkrete behov for udbedringer af drift- og vedligeholdelsesopgaver.
- Hvad er jeres bygnings nuværende energiforbrug?
- Hvad går jeres energiforbrug primært til?
- Hvor er der mulighed for at energioptimere?
- Hvilke bygninger er de mest relevante at arbejde med?
Tip💡
Vores certificerede energikonsulenter er klar til udføre energimærkning af jeres bygninger, så I får et klart overblik over energiforbrug og indsigt i, hvilke energibesparende projekter, I bør gennemføre i prioriteret rækkefølge.
2. Opret energiprojekter
Baseret på energimærkernes forslag til energibesparende tiltag og din indgående viden om bygningerne, kan du nu planlægge hvilke projekter, der er de mest motiverende - enten i en enkelt bygning, eller på tværs af flere bygninger i din ejendomsportefølje.
Overvej flere forskellige renoverings-scenarier og simulér effekten heraf, inden beslutningen tages. Herved har du også en solid dokumentation som baggrund for dine valg - og siden hen et værdifuldt grundlag til afrapportering og sammenligning med den reelle effekt af energiforbedringerne.
Det kan være en god idé at indgå samarbejde med et erfarent rådgivningsfirma til at håndtere processen, udarbejde og sammensætte relevante projekter, så de passer ind i jeres ressourcemæssige og økonomiske rammer.
Brug for hjælp?
Det kan virke komplekst at finde det rette tidspunkt og den bedste løsning, når det kommer til energioptimering og udførelse af energiprojekter.
Vi står klar med kompetent energirådgivning, med alt fra strategisk overblik og handleplan til mere dybdegående analyser og konkret fejlretning/indregulering af energiforbrugende udstyr.
- Varmekonvertering
- Ventilationsprojekter
- Belysningsprojekter
- Digital ajourføring af energidata i Energy Projects
Vi er den perfekte samarbejdspartner og projektleder til at bistå med energioptimering i bygninger og udarbejdelse af energimærkning.
Vores ekspertise og erfaring sikrer, at processen foregår gnidningsfrit og effektivt – fra den indledende kortlægning til den endelige implementering af energibesparende tiltag.
Med os ved din side sikrer du, at dine bygninger er klar til fremtiden – både når det kommer til energi, miljø og økonomi.
3. Indhentning af tilbud
Når I har udarbejdet jeres overordnede handleplan for projektet, er næste skridt at dykke ned i detaljerne.
Det indebærer at udarbejde en præcis kravspecifikation, som er afgørende for at kunne indhente realistiske og konkurrencedygtige tilbud fra eksterne leverandører.
Dette arbejde omfatter:
- Beskrivelse af tekniske krav til løsningen: En nøjagtig beskrivelse af de tekniske aspekter, der skal opfyldes.
- Beskrivelse af funktionskrav: Definering af, hvordan løsningen skal fungere i praksis, og hvilke funktioner den skal opfylde.
- Sammensætning og afgrænsning af projekt: Klarlægning af projektets omfang og grænser for at sikre fælles forståelse blandt alle involverede parter.
Udarbejdelse af udbudsmateriale
Når kravspecifikationen er på plads, skal der udarbejdes udbudsmateriale, som gør det muligt at indhente tilbud fra forskellige leverandører. Denne proces indebærer:
- Udarbejdelse af udbudsmateriale og pointmodel: Detaljerede udbudsbetingelser og en pointmodel til vurdering af de indkomne tilbud.
- Besigtigelser sammen med bydere: Organisering af besigtigelser, så potentielle leverandører får mulighed for at forstå projektets detaljer og stille spørgsmål.
- Gennemgang og vurdering af indkomne tilbud: En grundig evaluering af tilbuddene for at sikre, at de opfylder kravene i specifikationen.
Få professionel rådgivning
Det er ofte en omfattende og tidskrævende proces at få udarbejdet kravspecifikationer og udbudsmateriale.
Derfor kan det være en god idé at have en professionel rådgiver tilknyttet, som kan sikre, at både kravspecifikation og udbudsmateriale er præcise og gennemarbejdede, og at alle tekniske detaljer, vigtige forhold og lovkrav håndteres korrekt – herunder brandregler, pladskrav, arbejdsmiljø mv.
På den måde undgår I potentielle faldgruber og sikrer, at projektet forløber så gnidningsfrit som muligt.
4. Få dine projekter realiseret
Inden udførelsen skal du planlægge entreprisen og f.eks. sikre dig, at bygningens brugere er informeret, hvis det bliver nødvendigt at lukke dele af bygningen ned under renoveringen.
Under udførelsen af projektet er det vigtigt at sikre, at entreprenørerne overholder både tidsplan og budget. Du skal løbende kontrollere, om arbejdet bliver udført i overensstemmelse med dine krav.
Er det, du har bedt om, også det, du har fået? Vær opmærksom på, at hvis leverandøren undervejs foreslår nye løsninger i udførelsesfasen, kan det kræve en omarbejdning af hele udbuddet. Vær derfor forsigtig med at acceptere ændringer på dette stadie.
Når projektet er afsluttet, skal I først gennemføre en gennemgang og udarbejde en mangelliste. Først når alle mangler er udbedret, afholder I et afleveringsmøde.
Det er vigtigt, at driftspersonalet bliver uddannet i at anvende de nye løsninger, f.eks. hvordan de kan indstille og justere nye anlæg, så de fungerer optimalt og dermed giver den energibesparelse, der var beregnet.
5. Når projekterne er gennemført
Når projekterne er gennemførte, er det vigtigt at få opdateret dine energimærkningsdata for at se den dynamiske udvikling og sikre reel lokalisering af de næstkommende tiltag, der bør arbejdes videre med.
Dynamisk opdatering giver blandt andet også mulighed for genberegne på baggrund af gældende regler og priser, så du sikrer bedre sammenhæng mellem investering og din forventede besparelse.
Alt dette - og meget andet - kan du skabe dig et overblik over i beregningsværktøjet Energy Projects.
Som et alternativ til at du selv skal opdatere dine data i Energy Projects, kan du let tegne en EP-serviceaftale med os. Bare giv lyd - så finder vi den rette løsning for dig!
Få en times rådgivning om energioptimering
Vores erfarne energikonsulenter hjælper dig i gang og kan give dig gode råd og erfaringer med på vejen.
Kontakt os for aftale om energioptimering eller en helt uforpligtende snak.