Person indstiller en industrimaskine
7-punkts huskeliste

Fra olie- og gaskedler til CO2-neutral opvarmning

Bliv ringet op

Er det tid til at udskifte bygningens olie- og gaskedler?

Med det stigende fokus på bære­dygtighed og grøn omstilling er det måske tid til at udskifte bygningens olie- og gaskedler med en opvarmnings­løsning, der kan reducere drifts­omkostningerne og forbedre ejen­dommens energi­effektivitet.

Som bygningsejer eller bolig­administrator er det vigtigt, at du har indsigt i, hvornår det bedst kan betale sig at optimere eller udskifte varmesystemet i dine bygninger. 

Men hvornår er det rigtige tidspunkt for denne overgang? Og hvordan kan du optimere denne proces?

Følg vores 7-punkts huskeliste

Vores 7-punkts huskeliste gør det nemmere for dig at vurdere og evaluere de økonomiske og miljø­mæssige fordele ved at skifte til en alternativ løsning, og giver dig konkrete råd til, hvordan du kommer sikkert i mål med projektet. 

Drone By Billede Koebenhavn

1. Evaluér dit nuværende system

Start med at vurdere dine olie- eller gaskedler i din bygning.

- Er varmesystemet ved at være forældet eller ineffektivt?
- Hvor er energiforbruget størst og til hvilke processer?
- Hvor giver det bedst værdi at starte, ift. løbende drift og besparelser?

Jo mere information, I kan indsamle, jo bedre er I stillet til næste de efterfølgende overvejelser. 

Tip💡

Jo flere kedler der findes i din ejendomsportefølje, jo sværere kan det være at starte konverteringerne de rette steder. Hertil er det vigtigt at sammentænke forhold, der har inddirekte betydning for dit varmeanlægs funktion og sammenhæng.

En basal ting som lokalisering af de tekniske anlægs placeringer og bestanddele, kan være en tidskrævende registreringsopgave, men vil spare tid på den lange bane, når entreprenører inddrages i opgaven

Et detaljeret overblik gør det også muligt at identificere, hvilke kedler der er mest fordelagtige at starte med at udskifte, baseret på deres alder, effektivitet og driftsomkostninger etc.

Brug for hjælp?

Det kan virke komplekst at skabe et helhedsoverblik og finde den bedste løsning på markedet, når du går i gang med at udskifte jeres olie- og gaskedler. 

Men vi er her for at hjælpe jer.

Vi lang og bred erfaring i projektledelse af både store og små varmekonverteringsprojekter i praksis.

Vores ekspertise og erfaring sikrer, at processen foregår gnidningsfrit og effektivt – fra den indledende kortlægning til den endelige implementering af klimavenlige alternativer.

Med os ved din side sikrer du, at dine bygninger er klar til fremtiden – både når det kommer til energi, miljø og økonomi.

2. Udforskning af alternativer

Undersøg, hvilke tilgængelige alternativer, der kunne være relevante for din bygning – som f.eks. varme­pumper og fjernvarme.

Sammenlign informationer om de potentielle alternative varme­løsninger med de data, I har på jeres nuværende varmesystem fra trin 1. 

Kig grundigt på fordele, ulemper og ikke mindst omkostningerne, der er forbundet med hver løsning, så du har det bedste grundlag for at beslutte, hvad der passer bedst til dine behov og budget. 

Husk at indtænke bygningen som helhed for dine endelige beslutninger. Det er f.eks. ikke uvæsentligt at overveje en gennemgribende forbedring af klimaskærmen, inden du skal dimensionere varmeanlæggets størrelse.

3. Kontakt specialister 

Det er tid til at tale med erfarne og professionelle energirådgivere.

De kan hjælpe dig med at få overblik over, hvilken løsning der er bedst for din bygning.

Med hjælp fra energirådgivere kan du få:

  • Ekspertise og erfaring med forskellige varmeløsninger
  • Økonomisk rådgivning for både konvertering og drift
  • Teknisk vurdering af jeres nuværende system
  • Sikring af, at løsningen overholder gældende lovgivninger
  • Langsigtede økonomiske og miljømæssige fordele

Tip💡

Vores professionelle og landsdækkende energirådgivere står klar til at hjælpe jer – uanset hvor I er i processen med varmekonverteringer.

Rådgiver Og Kunde På Produktionsvirksomhed

4. Budgetter til konvertering og drift

Det er vigtigt at lave to detaljerede budgetter: ét for konverteringen af olie- og gaskedler og ét for den efterfølgende drift og vedligeholdelse.

En grundig budgetplan hjælper med at få et klart billede af de totale omkostninger og sikrer, at den valgte løsning er økonomisk fordelagtig både på kort og lang sigt.

Konverteringsbudget

Først skal du budgettere for selve konverteringsprocessen.

Dette inkluderer udgifter til både køb og installation af det nye varmesystem, samt eventuelle nødvendige ændringer i bygningen for at kunne installere og optimere systemet.

Drifts- og vedligeholdelsesbudget

Derefter skal du lave et budget for de løbende omkostninger.

Dette dækker udgifter til energiforbrug, vedligeholdelse og service af systemet, samt regelmæssig vedligeholdelse og eventuelle reparationer.

5. Installation og ombygning

Når du har valgt den bedste løsning, er næste skridt at planlægge bedste tidspunkt for installationen og de nødvendige ombygninger i dine bygninger, så de generer brugerne af bygningerne mindst muligt.

Sørg for at hyre erfarne og kvalificerede håndværkere til at udføre arbejdet og sikre, at alle gældende bygnings- og sikkerhedsstandarder overholdes. 

Udfør grundige tests af det nye varmesystem, når anlægget idriftsættes. Viden og indregulering og driftsdokumentation er en vigtig del af overleveringen.

Vi anbefaler at tilknytte ekstern rådgivning, som kan hjælpe med faglig, uvildig kvalitetssikring af det udførte arbejde. På denne måde sikrer du dig bedst imod uforudsete udfordringer til den kommende varmesæson.

Ball Beverage Fabrik7

6. Afbestilling af olie- og gasfyrsservice

Når det nye opvarmningssystem er installeret og klar til brug, skal du huske at opsige din aftale med dine leverandører af olie eller gas.

Sørg også for at tømme/afmelde eventuelle olietanke på en sikker og lovlig måde.

7. Opdatér bygningens data i Energy Projects

Til sidst skal du huske at opdatere bygningens data i Energy Projects

Dette giver dig et klart overblik over de opnåede besparelser og sikrer, at al relevant information om bygningen er ajourført. Det giver dig ligeledes en ide om hvilket energimærkningsbogstav du kan forvente at få ud af konverteringen, samt overblik over de næste tiltag, du bør overveje.

Få en times rådgivning om konvertering af varmesystem

Vores erfarne energirådgivere hjælper dig i gang og kan give dig gode råd og erfaringer med på vejen.

Kontakt os for aftale om energirådgivning eller en helt uforpligtende snak.