EU-regulativer og grænseværdier i Energy Projects

EU’s taksonomiforordning stiller stigende krav til dokumentation af, hvorvidt bygninger kan klassificeres som bæredygtige.

Energy Projects understøtter vurdering efter EU-taksonomiens aktivitet 7.7 – erhvervelse og ejerskab af bygninger – under miljømålet om begrænsning af klimaændringer. Her skal en bygning enten have et gyldigt energimærke A eller kunne dokumenteres at være blandt de 15 procent mest energieffektive bygninger nationalt målt på primært energiforbrug.

Energy Projects foretager vurderingen automatisk på baggrund af officielle energimærkedata og de gældende danske beregningsmetoder fra bygningsreglementet og energimærkningsordningen, og er blevet revisorgodkendt af PwC. Det betyder, at opgørelser og vurderinger fra Energy Projects kan anvendes direkte i bæredygtigheds- og taksonomirapportering samt som dokumentation over for långivere, investorer, revisorer og øvrige interessenter. 

Med omarbejdningen af EU’s Bygningsdirektiv (Energy Performance of Buildings Directive, EPBD), kommer der skærpede krav til energieffektiviteten af de dårligste ikke-beboelses bygninger i form af minimums-standarder for energimæssig ydeevne (MEPS) – det er dem vi kalder ’Forbedringskrav’. 

Det betyder i praksis at de 16% dårligste bygninger skal energieffektiviseres inden 2030, mens de 26% dårligste bygninger, skal energieffektiviseres inden 2033.
Der indføres desuden skærpede krav i 2040 og 2050; disse er dog ikke fastlagt endnu. 

Hvorvidt en bygning bliver omfattet af forbedringskravene, bestemmes af bygningens primærenergibehov, som det er beregnet i energimærket. Grænseværdierne fastlægges af Energistyrelsen, og forventes i skrivende stund at ligge på 190 kWh/m² i 2030 og 168 kWh/m² i 2033. Det betyder altså at ikke-beboelses bygninger ikke må have et energibehov, der er større end 190 kWh/m² i 2030, hvilket kan ses i Energy Projects.

Tillæg til bygningens energiramme lægges til grænseværdierne, på samme vis som når bygningen skal indplaceres på energimærkningsskalaen.

Det sidste direktiv der er godt at være bekendt med – hvis man er en offentlig bygningsejer – er Energieffektivitetsdirektivet (EED), der trådte i kraft 11. oktober 2025.  

Direktivet pålægger alle offentlige bygningsejere at energieffektivisere 3% af deres bygningsmasse om året til energimærke B.
Frem til 2030 skal de offentlige bygningsejere dog kun udpege de bygninger, de ønsker at energieffektivisere. Disse skal senest være energieffektiviseret i 2040.

Kravet gælder kun bygninger med et opvarmet etageareal, der er større end 250 m², og udpegningen skal ske via Energistyrelsens ’Energi og Bygningsanalyse’ (EBA).