Vedvarende energi
Beregning af en bygning kun opvarmet med varmepumpe
Beregningskernen skal altid have en opvarmningskilde som backup, hvis varmepumpen ikke er stor nok til at dække bygningens opvarmningsbehov. Derfor skal der altid være noget oprettet under Varme og fanen Forsyning.
Hvis bygningen kun har en varmepumpe, skal du angive "El til varmepumpe" under Forsyning.
Husk at tilføje et varmefordelingsanlæg, der passer til varmepumpen. Det skal være dimensioneret til at levere den nødvendige varme, da varmepumper ofte leverer lavere temperaturer end andre opvarmningskilder, hvilket kræver et større konvektor-areal.
Under Vedvarende energi og fanen Varmepumper indtaster du de specifikke data for den ønskede varmepumpe.
I dette eksempel har vi valgt en mindre varmepumpe og sat andelen til 1, så den dækker så meget som muligt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den kan dække hele varmebehovet.
Under Resultater og fanen Ejendomsresultater kan vi se, at varmepumpen dækker 57,00 kWh/m², men der er også et forbrug af direkte el på 22,89 kWh/m².
Det betyder, at varmepumpen beregningsmæssigt ikke er stor nok til at dække hele bygningens behov, og der suppleres derfor automatisk med el.
Ved beregning af energirammer skal varmepumpen altid dimensioneres korrekt til bygningen.
Fandt du ikke dit svar?
Så kontakt os på 7022 9310 eller support@nrgisystems.dk.

Jacob Nørgaard Hansen
