NRGi Systems

Privatlivspolitik


Formålet med vores persondatapolitik er at forklare, hvilke personoplysninger vi indsamler på vores hjemmeside, hvorfor vi indsamler dem, samt dine rettigheder i den forbindelse.

Dataansvarlig

NRGi Systems A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi indsamler om dig via vores hjemmeside andelshaver.nrgi.dk. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til denne persondatapolitik og vores behandling af dine personoplysninger.

Kontaktoplysninger

NRGi Systems A/S
CVR-nr. 30925815
Dusager 22, 8200 Aarhus N
Tlf.: 7022 9310
Email: support@nrgisystems.dk

Indsamling af personoplysninger

De personoplysninger (f.eks. navn og adresse), vi indsamler på hjemmesiden, er de personoplysninger, som du giver os, når du klikker dig ind på vores hjemmeside, eller på anden vis udleverer ved besøget på vores hjemmeside.

Vi benytter såkaldte cookies til at indsamle oplysninger af teknisk karakter samt til markedsførings- og statistiske formål. Læs vores cookiepolitik.

Formål og retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger

Vi indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at vi kan levere den pågældende ydelse til dig, og vi anvender kun dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet i denne persondatapolitik.

Vi opbevarer kun de registrerede personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at kunne opfylde de formål, til hvilke dine personoplysninger er indsamlet, eller så længe vi er lovgivningsmæssigt forpligtet hertil, jf. nærmere nedenfor.

Når du klikker dig ind på vores hjemmeside logges din IP-adresse til statistiske og tekniske formål. Dette sker med grundlag i Persondataforordningens art. 6, stk. 1, f), jf. Databeskyttelseslovens § 6 stk. 1.

Herudover afgiver du selv visse personoplysninger til os via elektroniske formularer eller lignende på hjemmesiden:

  • Hvis du deltager i vores konkurrence, beder vi dig om dit navn, adresse og e-mail adresse, som er nødvendige for at kunne give dig besked, hvis du vinder og sende præmien til dig, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, f), jf. Databeskyttelseslovens § 6 stk. 1. Oplysningerne slettes, når konkurrencen er afsluttet.
  • Hvis du giver samtykke til at modtage nyhedsbreve eller anden direkte markedsføring fra os, behandler vi oplysninger om dit navn, din adresse, dit telefonnummer og din e-mailadresse, med henblik på at kunne kontakte dig i markedsføringsøjemed via e-mail, sms/mms eller telefonopkald.

    Lovgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger til disse formål er dit samtykke, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, a).

    Når du har givet os samtykke til, at vi må sende markedsføring til dig, anvender vi endvidere dine almindelige personoplysninger til at målrette denne markedsføring til dig. Lovgrundlaget for vores behandling til dette formål er dine og vores interesser i at forfølge dine og NRGi’s legitime interesse i at målrette markedsføring til dig efter dine interesser og behov, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, f).

    Du vil til enhver tid kunne tilbagekalde dit samtykke og frabede dig at modtage sådan information for fremtiden ved at klikke her, eller følge den fremgangsmåde, som er beskrevet i alle vores nyhedsbreve eller breve/mails med markedsføring.

    Du vil herefter ikke længere modtage markedsføringsmateriale fra os. Da vi skal kunne dokumentere dit oprindelige samtykke, opbevarer vi dog dine personoplysninger i indtil to år efter du har trukket dit samtykke tilbage.

Datasikkerhed

Vi prioriterer datasikkerhed meget højt og har derfor stor fokus på at bidrage til, at vores behandling af dine personoplysninger overholder den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Vi har implementeret såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte dine oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, at de fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Behandling hos tredjepart

Vi benytter databehandlere, herunder udbydere af software, til bl.a. afvikling af valg, backup, sikkerhed og opbevaring. Dine personoplysninger vil i så fald blive overladt til tredjeparter, instrueret af os til at behandle dine personoplysninger på vores vegne. Databehandlerne behandler således ikke dine personoplysninger til andre formål end til opfyldelse af deres aftale med os.

Vi forpligter databehandlerne til at behandle dine personoplysninger fortroligt, og til at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondataforordningen.

Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand uden først at få dit udtrykkelige samtykke, med mindre vi er lovgivningsmæssigt forpligtet hertil.

Vi forbeholder os dog retten til at videregive og benytte dine personoplysninger i andre selskaber i NRGi koncernen uden dit udtrykkelige samtykke, dog kun såfremt videregivelsen er nødvendig for at opfylde det oprindelige formål med vores indsamling af dine personoplysninger.

Dine rettigheder

Vi passer godt på dine personoplysninger og behandler dem i overensstemmelse med Persondataforordningen. Vi respekterer dine rettigheder i henhold til Persondataforordningen, og du vil altid have ret til følgende, jf. Persondataforordningens art. 15-22:

  • at trække dit samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage, hvis behandlingen er baseret på dit samtykke. Evt. tilbagetrækning af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der har fundet sted, inden samtykket tilbagetrækkes
  • at bede om indsigt i dine personoplysninger, som vi har indsamlet samt at få nærmere information om bl.a. formål, klagemuligheder mv
  • at få berigtiget evt. urigtige personoplysninger om dig selv
  • i særlige tilfælde at få dine personoplysninger slettet
  • i visse tilfælde at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • i visse tilfælde at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger
  • i visse tilfælde at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt
  • at få overført disse personoplysninger til en anden dataansvarlig
  • at indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Alle ovenstående rettigheder håndteres manuelt ved henvendelse til os på persondata@nrgi.dk.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.