Love, regler og præciseringer
Arealfordeling
Ved energimærkning af eksisterende byggeri skal varmetabet fra tekniske installationer, der forsyner flere bygninger eller zoner, fordeles efter areal. Dette gælder ikke for rørføringer.
Kedel:
- Hvis en kedel betjener flere bygninger, fordeles varmetabet efter areal.
- Eksempel: En kedel betjener to bygninger på 300 m² og 700 m². "Antal" sættes til 0,3 for den første bygning og 0,7 for den anden.
- Hvis en kaskade af tre kedler betjener de samme bygninger, bliver faktoren 0,9 for den første bygning og 2,1 for den anden.
Hvis bygningen med kedlen ikke energimærkes, registreres varmeforsyningen som blokvarme, medmindre kedlen kun forsyner få bygninger.
Varmtvandsbeholder:
- En varmtvandsbeholder, der forsyner flere bygninger eller zoner, fordeles efter areal i antals-feltet.
Rør:
Varmerør og brugsvandsrør tilhører altid den zone eller bygning, de er placeret i.
- Ved arealfordeling medregnes rør i jord til den bygning, der forsynes. Rørlængden vurderes "fra sokkel til sokkel".
- Hvis flere bygninger deler en fælles varmecentral, fordeles rørføringer i jord ligeligt mellem bygningerne.
- Ved blokvarme-princippet betragtes varmen som leveret ved bygningen, og rør i jord medregnes ikke.
Fandt du ikke dit svar?
Så kontakt os på 7022 9310 eller support@nrgisystems.dk.

Jacob Nørgaard Hansen
