Love, regler og præciseringer
Blandet anvendelse og hvornår skal jeg bruge det?
Blandet anvendelse opstår, når en bygning har forskellige anvendelser, som kontor/lager eller bolig/erhverv. Det skal tydeligt fremgå af BBR, hvis der er en sådan opdeling.
Eksisterende byggeri
Boliger:
- Bianvendelse på minimum 1.000 m²: F.eks. en etageejendom på 5.500 m², hvoraf 1.000 m² er erhverv og resten bolig. Bygningen opdeles i zoner efter bolig og erhverv.
- Bianvendelse på minimum 20%: F.eks. en bygning på 5.500 m² med 990 m² erhverv kræver ingen zoneopdeling, da erhvervsarealet er under 1.000 m² og mindre end 20% af det samlede areal. En bygning på 150 m² med 35 m² erhverv kræver zoneopdeling, da erhvervsarealet er mere end 20%.
Hvis ingen af disse forhold er opfyldt, energimærkes hele bygningen ud fra den primære anvendelseskode.
Erhvervsbygninger:
- For erhvervsbygninger med blandet anvendelse (kontor/lager) skal der altid foretages zoneopdeling for korrekt beregning af temperaturer (20 grader for kontor og 15 grader for lager).
Særlige opmærksomhedspunkter
- Fejl i BBR ved blandet anvendelse kan forekomme. Alle underliggende adresser i række-/kæde-/dobbelthuse skal have samme anvendelseskode for at energimærkes i samme rapport.
- Institutioner som plejehjem bør have en hovedanvendelseskode på 442 og en underinddeling for boliger/lejligheder på 160. Kontakt kommunen for ændring af BBR, hvis dette ikke er tilfældet.
Nybyggeri
- Ved nybyggeri af boliger med blandet anvendelse gælder kun 20%-reglen. Energirammerne beregnes separat for hver anvendelse og anvendes ved energimærkning af bygningen.
Beregningstekniske regler
- Hver zone behøver ikke overholde sin egen energiramme eller transmissionstab, så længe bygningen samlet set overholder begge dele. Energy10 følger og efterviser regnereglerne automatisk.
Social- og Boligstyrelsen tolker, at kravene gælder for bygningen som helhed, hvilket tillader små afvigelser mellem zoner.
Fandt du ikke dit svar?
Så kontakt os på 7022 9310 eller support@nrgisystems.dk.

Jacob Nørgaard Hansen
