Nybyggeri

Beregning af sommerkomfort (rum med størst solpåvirkning)

Ved energimærkning af nybyggeri skal du beregne det termiske indeklima på solrige dage, også kaldet "Sommerkomfort" i Energy10. Dette gælder både for energirammer og efterfølgende energimærkning, når bygningen skal leve på til kravene i gældende bygningsreglement.

Metoden indebærer, at bygningens mest solbelastede rum tjekkes for overtemperaturer i en given periode. Hvis det tilladte antal timer med overtemperaturer overskrides, overholder bygningen ikke BR-kravene og kan ikke godkendes.

Vigtige punkter:

  • Sommerkomfort påvirker ikke energibalancen (kWh/m² og energimærkningsbogstav).
  • Beregningen sikrer, at bygningen maksimalt har 100 timer over 27°C og 25 timer over 28°C årligt.
  • Høje ventilationsrater anbefales for at undgå overophedning.

Forenklet metode:

  • Må kun bruges til boliger (Anvendelseskoder: 110, 120, 130, 140, 150, 160, 185, 190, 330 (hotel), 510 og 540).
  • For institutioner og kontorer skal det termiske indeklima dokumenteres gennem en simuleret beregning, fx i SBI's beregningsprogram BSIM.

I Energy10 findes indtastningsområdet for den forenklede metode under "Ejendom, bygning og zone" -> "Sommerkomfort".

Faa Styr Paa Bygningens Stamdata Sommerkomfort 1

Gulvareal: Angiv bruttoarealet for det kritiske rum i boligenheden, bestemt efter samme regler som bygningens etageareal.

Luftskifte om sommeren, dag: Beregn den maksimale ventilationsrate (naturlig ventilation) som: ((Effektivt åbningsareal / Gulvareal) x 100) / 1.5 x 0.9 = ? l/s pr. m².

Det effektive åbningsareal er det friluftsareal, der fremkommer ved at åbne et vindue eller en dør.
Gulvarealet er bruttoarealet for det/de rum med størst solpåvirkning.
Mekanisk ventilation kan tillægges beregningsresultatet.

Luftskifte om sommeren, nat: Hvis der ikke er mekanisk ventilation, skal der foretages et realistisk skøn over, hvor stort et areal af døre/vinduer, der kan stå åbent om natten. SBi213 angiver et luftskifte på 0.6 l/s pr. m² om natten. Reducer det beregnede "luftskifte om sommeren, dag" med ca. 50% for natteventilation.

OBS: Hvis der er mekanisk ventilation, kan den maksimale mekaniske ventilation også indsættes om natten.

Luftskifte om vinteren: Registrer den normale naturlige ventilation. Summen af naturlig (infiltrationen) og mekanisk ventilation kan indtastes. Værdien er af mindre betydning, da der helst ikke skulle være risiko for overtemperaturer om vinteren.

Når hele bygningens energidata og data under "Sommerkomfort" er indtastet, kan Energy10 beregne, om reglerne for det termiske indeklima er overholdt. Resultatet kan ses under menupunktet Resultater og fanen Godkendelse

Faa Styr Paa Bygningens Stamdata Sommerkomfort 2

Når du arbejder med beregning af energiramme, finder du beregningen under menupunktet Resultater i fanen Energiramme. Hvis resultatet viser, at kravene ikke er overholdt, vil dette fremgå af rapporten og indikere, at reglementets regler ikke er overholdt.

Fandt du ikke dit svar?

Så kontakt os på 7022 9310 eller support@nrgisystems.dk.

Jacob Nørgaard Hansen

Asbjørn Olsen