Vedvarende energi
Registrering af flere varmepumper, der forsyner én bygning
Andele for varmepumper:
For varmepumper af typen luft/vand eller væske/vand skal du indtaste en andel af varmebehov. Når du indtaster "1" i feltet "Andel af varmebehov", betyder det, at varmepumpen yder alt, hvad den kan, men det betyder ikke nødvendigvis, at den kan dække bygningens samlede varmebehov.
Hvis varmepumpen ikke er stor nok til at dække bygningens samlede varmebehov, vil beregningsresultaterne vise, at bygningen også opvarmes med el eller en anden valgt forsyning.
Der er to metoder til beregning, når flere varmepumper opvarmer en bygning på samme varmekreds:
- Flere forskellige typer varmepumper:
- Når en bygning opvarmes med flere varmepumper, skal du sætte et minus foran "Andel af varmebehov" på de første af flere varmepumper.
- Hvis der eksempelvis er tre varmepumper til at forsyne en stor bygning, skal de to første varmepumper have et minus foran den betjente andel af varmebehov.
SBi FAQ beskriver også dette, og du kan finde deres beskrivelse her. Vi har forsøgt at gøre det mere overskueligt nedenfor.
Bemærk, at dette kun gælder for luft/vand og væske/vand varmepumper. Luft/luft varmepumper skal arealfordeles og kan normalt aldrig opnå en samlet andel større end 1 i én og samme bygning.
Hvis man ikke sætter et minus foran "Andel af varmebehov" for de første varmepumper, vil den første varmepumpe "tro", at den er alene om opvarmningen. Hvis denne varmepumpe ikke er stor nok til at dække bygningens opvarmningsbehov, vil resten af opvarmningen blive leveret som elvarme. Minusset foran "Andel af varmebehov" fortæller beregningskernen, at den skal gå videre til den næste varmepumpe i række.
Metode 2: Indtastning af flere varmepumper som én: Du kan også samle beregningen af flere varmepumper i én indtastning, ved at lægge værdierne i følgende felter sammen:
- Nominel effekt
- Særligt hjælpeudstyr
- Automatik standbyforbrug
Derudover skal "Nominel COP" og "Relative COP ved 50% last" beregnes som et vægtet gennemsnit. På tværs af de installerede varmepumper.
Sammenlægning af "Nominel effekt", "Særligt hjælpeudstyr" og "Automatik standbyforbrug" er enkel. Du lægger de værdier sammen, der er anført i de respektive felter.
For beregning af vægtet gennemsnit ved COP og rel. COP er der lidt mere arbejde:
Vægtet gennemsnit COP:
Formlen er: (nom. effekt×COP+nom. effekt×COP+nom. effekt×COP+…)/(nom. effekt+nom. effekt+nom. effekt+…)
For eksempel: (4,22×3,71+4,22×3,71+4,22×3,71)/(4,22+4,22+4,22)
Da varmepumperne har identiske data, vil den beregnede COP være 3,71. Beregningsmetoden for vægtet gennemsnit af rel. COP er den samme; du erstatter blot COP med rel. COP.
Fandt du ikke dit svar?
Så kontakt os på 7022 9310 eller support@nrgisystems.dk.

Jacob Nørgaard Hansen
