Registrering af klimaskærm
Ændring af arealer ved forslag om ny tilbygning (BedreBolig)
Informationerne i dette punkt gælder kun specifikt for BedreBolig-rapporter.
I forbindelse med en ændring af facade arealer, vinduesarealer eller lignende, skal du igennem flere trin, for at sikre at varmetabet i sidste ende regnes korrekt. Vi har forsøgt at forsimple proceduren med et eksempel på en arealændring herunder.
Eksemplet indeholder 3 trin
En bygning med et netto ydervægsareal på 102 m² skal have forøget vinduesarealet i en gavl fra 4 m² til 12 m², altså en forøgelse af vinduesarealet med 8 m² og formindskelse af det samlede netto-ydervægsareal til i alt 94 m².
Trin 1
- Opret eksisterende forhold af ydervægge med et areal på 102 m². Husk naturligvis også at udfylde alle de øvrige felter under oprettelsen.
- Opret nedrivningsforslag på denne, så alle 102 m² beregningsmæssigt udgår.
- Opret nu såkaldt Tekststatus. Det gøres ved at klikke på Opret uden at vælge noget først, og i den fremkomne dialog boks vælge Tekststatus. Udfyld eksempelvis med teksten ”Mindre ydervægsareal”.
- På denne tekst status kan du nu oprette et beregnet forslag, hvor det nye ydervægsareal på 94 m² nu fremgår. Husk naturligvis også at udfylde alle de øvrige felter under oprettelsen.
Trin 2
- Opret eksisterende forhold af vinduer i gavlen med et areal på 4 m². Husk naturligvis også at udfylde alle de øvrige felter under oprettelsen.
- Opret nedrivningsforslag på denne, så alle 4 m² beregningsmæssigt udgår.
- Opret nu en Tekststatus. Det gøres ved at klikke på Opret uden at vælge noget først, og i den fremkomne dialog boks vælge Tekststatus. Udfyld eksempelvis med teksten ”Større vinduesareal”.
- På denne tekst status kan man nu oprette et beregnet forslag, hvor det nye vinduesareal på 12 m² nu fremgår. Husk naturligvis også at udfylde alle de øvrige felter under oprettelsen.
Trin 3
- Du skal nu gruppere det hele sammen, så det beregningsmæssigt giver mening. Gruppér derfor nedrivningsforslagene og etableringerne (i alt 4 stk.) af de gennemførte handlinger i TRIN 1 og TRIN 2.
- Beregningen vil sandsynligvis give et minus i rentabilitet, men det giver også god mening, idet du øger varmetabet samlet set, da vinduerne ofte har højere U-værdi end ydervæggene.
Denne gennemførelse hører sammen med en ændring af beregningsgrundlaget for bygningens samlede opvarmede etageareals zone-parametre, der skal grupperes sammen med ovennævnte, før det alt sammen er beregnet korrekt.
Fandt du ikke dit svar?
Så kontakt os på 7022 9310 eller support@nrgisystems.dk.

Jacob Nørgaard Hansen
