Sagsoprettelse
Sådan anvender du dine egne sagsskabeloner
vis du arbejder med meget ens sager, eller du ved, at du altid vil anvende samme standardtekster og lignende, så kan du med fordel vælge at oprette dine egne sagsskabeloner.
I stedet for at du gang på gang skal tilføje de samme bygningsdele eller de samme tekster, så kan du blot vælge at oprette en skabelon, hvori dette altid er forudtrykt i sagen.
Dermed er det eksempelvis kun et areal af bygningsdele, der skal tages stilling til i den enkelte sag, da selve bygningsdelene måske allerede er oprettet i sagen.
For oprettelse, redigering o. lign. af sagsskabeloner, henviser vi for overblikkets skyld til afsnittet "Sådan opretter du dine egne sagsskabeloner".
På samme måde, som når du opretter en helt ny sag, klikker du på knappen "Opret", hvorved dette popup-vindue fremkommer:
Valgmuligheden "Opret ud fra skabelon" markeres, og klik derefter på knappen "Videre".
Selvom der tages udgangspunkt i en skabelon, kan man stadig godt vælge at oprette sagen med de rette BBR-data efter BBR-opslag direkte i programmet. Dette gøres efter samme procedure, der vises i afsnittet "Sådan opretter du en sag".
Ønsker du ikke dette, kan du også klikke knappen "Spring over".
I det næste vindue kan du udvælge, hvilken skabelonsag du ønsker at tage udgangspunkt i.
Meget firkantet sagt, så kan alle sager laves til skabeloner, så man egentligt kun skal tage aktiv stilling til ganske få ting.
Det kommer alt sammen an på, hvordan det passer bedst ind i dine daglige arbejdsprocesser.
Fandt du ikke dit svar?
Så kontakt os på 7022 9310 eller support@nrgisystems.dk.